Kaos cocktail…

Føler du kaos både i og omkring dig? Og har du en følelse af, at du står alene med alle dine tanker og følelser og ikke bliver støttet?

Det er måske en meget god grund til….

Det er nymåne i Tvilling og Merkur er retrograd, og det er en ret heftig cocktail.

Månetegnet Tvillingerne handler om mental aktivitet og tænkning. Den står et grundlæggende behov for at forstå dine instinkter og følelser, at rationalisere og også efterrationalisere, at bruge din hjerne til at finde ud af hvorfor du reagerer som du gør.

Overskriften for Merkur er kommunikation, kontakt og bevægelighed. Merkur er knyttet til vores hjerneaktivitet, vores evne til at tænke og til at formulere de tanker, vi har, i sprog. Vores intellekt, forstand og evne til logiske ræsonnementer. Mentalt er den bevægelig – som vores kroppe – god til at skifte standpunkt, at se en sags mange facetter uden at involvere sig følelsesmæssigt, den forholder sig kun mentalt, sagligt til tingene.

MEN

Når Merkur er retrograd – og det er den nu! – OG vi har nymåne i Tvillingerne, ja så er der ballade.

Både Merkur og Tvillingerne står for kommunikation, sindet og indlæring/uddannelse. Så med Merkur retrograd giver det:

Miskommunikation

Forvrænget tanker

Følelsen af angst og mental kaos

Elektronik der driller

Måske føler du dig mentalt ustabil, forvirret og forladt – måske endda snydt. Oveni det mærker du måske også en rastløshed og følelsen af ’ikke at høre til’. Samtidig er din hjerne på overarbejde, fordi den hele tiden prøver at finde nye muligheder og løsninger.

STOP OP – og træk vejret – og læs med videre.

For at undgå de sædvanlige fælder, når Merkur er retrograd (skænderier, miskommunikation, kaste din pc ud af vinduet mm), så vil det være en god ide, at være venlig og tålmodig i din kommunikation – både med dig selv og andre.

Læs alt grundigt igennem og tag ikke forhastede beslutninger – så som underskrive nye kontrakter

Hav tålmodighed i trafikken – det tager bare lidt længere tid lige nu

  • Og forbered dig på, at din elektronik kan drille….

Kodeordet er FLEKSIBILITET og tålmodighed

Og fald ikke i fælden for at hoppe med på den vogn, hvor alle råber kaos og flipper ud, tag det med ro, vær god ved dig selv og hold de pauser, du har brug for.

Lige nu er måske heller ikke tiden til at købe ny elektronik, vent indtil d. 22 juni, så er Merkur vendt igen, og så virker alt igen.

Og fordi vi jo så godt kan lide lidt drama alligevel 😉 så har vi jo også nymåne i Tvillingerne.

Tvillingerne styrer dit sind. Det hjælper dig med at skabe noget i dit sind, for så at manifestere det i det fysiske. Det er en hurtig energi, som let kan føles overstimulerende og overvældende. Popcorn hjerne… idéer der vælter frem, så det er svært at følge med. Med Mercur inde over, så kan der være projekter og idéer, der bliver genovervejet og lige nu får du måske nye indsigter, der giver endnu mere mening. Vær dog opmærksom på, at tiden nu er god til at tænke og få sat planerne og idéer ned på skrift, men vent med at føre dem ud i livet til Merkur vendt igen – så er kommunikationen nemlig på toppen igen.

Olier du kan bruge med Merkur retrograd kunne være:

Eucalyptus – står for egenkærlighed og prioritere din egen tid. Giver opmuntring til at være i nuet og giver os en følelse af frihed og ansvarlighed.

Spearmint – tillid og kommunikation er to af nøgleordene her. Klarhed så vi taler ud fra vores hjerter.

Lemongrass – slippe negative bånd og rense energisk, så der bliver mere flow. Den støtter os i at slippe ting i stedet for at samle og holde på dem.

Arborvitae – gør det lettere at bede om hjælp, giver jordforbindelse og stabilitet og er meget beroligende. Hjælper dig også med at slippe kontrol og leve i tillid.

Reflekter over:

  • Hvor vil jeg vokse?
  • Hvilke nye idéer skal jeg arbejde videre med?
  • Hvordan skifter jeg fokus fra mit hoved til mit hjerte?

Så hvad kan du bruge perioden her til, nu hvor Merkur er retrograd og nymåne i Tvillingerne?

  • sæt tempoet ned
  • vende blikket indad og få justeret din indre GPS
  • ryd op og smid væk
  • hav tålmodighed med trafik, elektronik – HUSK AT TAGE BACK UP, og tjek dine aftaler

Nyd perioden – skab plads omkring dig – ta’ en ekstra halv time i solen.

Kærligst Tina

I min Facebook gruppe kan du læse meget mere om de essentielle olier, du finder den her:

Skab balance, glæd og flow med essentielle olier

– og den er ganske gratis 😉

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen