Har du brug for mere overblik og klarhed i dit liv?
Trænger du til, at der skal ske noget nyt i dit liv?
Har du brug for hjælp til at blive afklaret i forhold til valg, du skal træffe?
I en 1:1 session bruger jeg mine clairvoyante evner og min intuition sammen med den erfaring, jeg har fra mit liv - privat og arbejdsmæssigt - til at stille skarpt på dig, så du får mere klarhed.
Tina var spot on omkring både mine evner og mine udfordringer og inspirerede mig, via sine indsigter, til at ændre niche i min coaching virksomhed. En alt i alt sjov, præcis og udfordrende session.
Ditte Kilbak, Coach og spirituel mentor
Jeg hjælper dig med at finde de områder, du med fordel kan sætte ekstra fokus på og i din 1:1 session med tager vi udgangspunkt i de spørgsmål og områder i dit liv, du ønsker at der skal ske noget nyt eller ske ændringer. Jeg stiller clairvoyant og intuitivt ind på dig og hjælper dig med at finde frem til dit næste skridt. Jeg hjælper dig med at finde ind til essensen i dit liv, så du kan hæve din energi og komme i flow.
Du kan også vælge at fokus skal være på spirituel coaching - her bruger jeg stadig min intuition og mærker ind på dine potentialer - men her vil fokus være på dig og din forretning, og hvad der kan være dine næste skridt. Jeg stiller skarpt på de steder, hvor flowet ikke kører i din forretning. I en spirituel coaching er vi ikke omkring afdødekontakt - her er fuld fokus på vækst og flow i dig.
Du får muligheden for at se dit liv fra en helt ny og kærlig vinkel, og du vil få mit bud på, hvordan du kan løfte din energi, og derfra kan skabe det, du ønsker dig.
Jeg har netop modtaget en clairvoyance af Tina og må tilstå, at jeg er rørt. Hun stillede klart ind på mig og kunne tydeligt beskrive min essens og dykke ned i de arbejdsmæssige muligheder, der er i spil lige nu - og gav mig et kærligt puf, som bekræfter mig i det, der har været undervejs længe. Jeg har helt bobler i maven og lyst til at slå vejrmøller........ Og ovenikøbet var der en dejlig hilsen fra "den anden side", som jeg er dybt taknemmelig for ❤️ TUSIND tak, kære Tina - kan kun på det varmeste anbefale en clairvoyance hos dig . Du deler og formidler budskaber og beskeder på fornemste vis.
Mariann Humlebæk, yoga instruktør
Vælger du en clairvoyance, så arbejder jeg udelukkende ud fra min intuition, mine clairvoyante evner og bruger mine åndelige vejledere og hjælpere til at formidle budskaberne til dig.
I en clairvoyance kan du vælge, om du vil have en hilsen fra en af dine kære, som er gået i forvejen.
Jeg inviterer den eller de afdøde, du ønsker kontakt til, til at være med i sessionen, samtidig med at jeg stiller ind på dig i en clairvoyant læsning, hvor jeg beskriver, hvad jeg opfanger til og om dig.
Der er naturligvis aldrig garanti for selve afdøde kontakten, men gør naturligvis mit bedste.