Hvem læser til zoneterapeut?

Gennemsnitsalderen for en studerende på zoneterapeutuddannelsen er 40 år. Der er også ældre studerende – nogle over 60, der startede på uddannelsen – men også yngre studerende, helt ned til starten af 20’erne.

Tendensen er den, at de studerende på TKZ skolen er under 40 år, og jeg tænker, at det hænger sammen med, at flere og flere vælger denne uddannelse som 1. prioritet og dermed som deres hovederhverv.

Derfor: Er du ung og i gang med at undersøge mulighederne for din levevej, så er zoneterapeutuddannelsen absolut en mulighed – det hele afhænger af din motivation og vilje.

Er du derimod midt i livet, har du garanteret en anden uddannelse og erfaringsgrundlag bag dig, og det er måske også nogle år siden, at du har siddet på skolebænken. Så dine overvejelser kan være, om du overhovedet kan finde tilbage på skolebænken igen.
Der skal studeres, og det forventes, at du arbejder både med teorien og praktikken udenfor studietiden, men din livserfaring vil garanteret gøre, at du føler dig mere sikker, både i forbindelse med det faglige og når du møder dine klienter.

Uanset hvor du er i livet, vil du have en masse at byde ind med på
zoneterapeutuddannelsen – og du vil uvilkårligt møde forskellige udfordringer.

Hvorfor vælge uddannelsen til TKZ Zoneterapeut?

Når du vælger at læse til zoneterapeut, er det fordi, du gerne vil arbejde med mennesker - ønsker at gøre en forskel - og vil arbejde med helbredelse og forebyggelse samt arbejde med årsagsbehandling og ikke kun symptombehandling. Du er interesseret i at arbejde holistisk – med det hele menneske - altså med kroppen, det psykiske aspekt og sjælen.

Du vælger netop denne uddannelse, fordi du vil have en seriøs uddannelse, som sætter dig i stand til at arbejde professionelt uden at gå på kompromis med fagligheden. Du er villig til at yde en indsats i studietiden på skolen men også udenfor de planlagte studietimer. Du er nysgerrig efter at lære nyt, få nye vinkler på sundhed og helbred, og du er indstillet på, at du utvivlsomt vil blive udfordret på nogle af dine - i forvejen - opfattelser af kroppen, sindet og samspillet mellem disse.

Hvem møder du på din uddannelse

På zoneterapeutuddannelsen vil du møde mennesker med alle former for forskellige baggrunde, men undersøgelser har vist, at der overordnet er 3 grupper, der vælger at tage en alternativ uddannelse:

  1. Du har allerede en sundhedsfaglig uddannelse, men mangler en mere holistisk tilgang til behandling af klienter. Du er f.eks. sygeplejerske, jordemoder, sundhedsplejerske, social- og sundhedsassistent, fysioterapeut eller måske ergoterapeut.
  2. Du ønsker at arbejde som behandler på fuld tid eller deltid, og du har ingen sundhedsfaglig baggrund. Typisk vil du tage zoneterapeutuddannelsen, fordi du ønsker et jobskifte og en ny karriere.
  3. Du interesserer dig for sundhed og kan lide at gøre noget godt for dig selv og dine nærmeste. Du er nysgerrig efter, hvad der sker i den ’alternative’ verden, men du har nødvendigvis ikke et mål om at arbejde som behandler bagefter.

Uanset hvilken gruppe du passer ind under, så viser undersøgelsen også, at de hyppigste årsager til at vælge en alternativ uddannelse er:

  • at du har et ønske om at arbejde selvstændigt.
  • at du gerne vil hjælpe og gøre en forskel for andre
  • at du selv har fået behandling af en zoneterapeut eller anden alternativ behandler.

 

Husk: Alle kan tage en uddannelse som zoneterapeut, det er kun et spørgsmål om motivation og vilje.

Vigtigt: Uddannelsen berettiger til momsfritagelse efter SKAT's regler, samt mulighed for at blive registreret behandler - RAB - efter Sundhedsstyrelsens regler.