TKZ® Zoneterapi

Zoneterapi
- en behandlingsform der er mere end 5000 år gammel

Zoneterapi foregår bl.a. ved lette tryk over og under fødderne. Disse tryk er med til at genoprette balancen i kroppen og dermed give lindring og forøget velvære.

TKZ® zoneterapien følger de tusind år gamle kinesiske teorier, som beskriver hvordan de enkelte organer i kroppen, styrer alle kropsfunktioner, muskler, følelser - ja alt i og omkring os. Når jeg som behandler kender disse forbindelser - og bruger dem i zoneterapibehandlingen - har jeg et unikt redskab, der kan medvirke til at sætte en syg eller udpint krop i naturlig balance, så smerter og ubehag mildnes eller forsvinder.

Den store forskel på kinesisk og vestlig opfattelse af zoneterapi er, at man i den vestlige tradition fokuserer på enkeltfunktioner i kroppen - hovedpine, knæsmerter, forstoppelse o.l. - der alle er en slags "apparatfejl" - mens man i den traditionelle kinesiske zoneterapi - TKZ® - kæder symptomerne sammen med organernes funktioner, meridianernes forløb og spørger f.eks. til din fordøjelse, spisevaner, livsstil m.m. Når jeg kender din 'historie' og dine skavanker, så kan jeg danne mig et HELHEDSBILLEDE af din tilstand og dermed behandle årsagen og ikke kun symptomet.

Zoneterapi er derfor en behandlingsform, som tager udgangspunkt i at hjælpe kroppen med at genoprette de ubalancer, der har vist sig som symptomer for dig. Starten på den her 'genopretning' vil vise sig efter en enkelt eller ganske få behandlinger, men for at komme helt i mål, vil du oftest have brug for flere behandlinger.

De fleste sygdomme kan påvirkes med zoneterapi og mange kan afhjælpes helt. Mange anvender zoneterapi, selv om de ikke har helbredsproblemer. De gør det for at vedligeholde en god sundhedstilstand og som forebyggende behandling

Hvad kan afhjælpes?

Det nemme er jo at skrive ALT - for der er virkelig ikke noget, som zoneterapien ikke kan hjælpe på vej til bedring.

Men noget af det, som jeg har stor succes med er at hjælpe dig, der har problemer hormonerne - for eksempel overgangsalder og barnløshed.

Samtidig har jeg rigtig gode tilbagemeldinger fra klienter, som har haft udfordringer med gentagne forkølelser og infektioner i luftvejene.

Er du tvivl om, om jeg kan hjælpe dig med lige dét, du nu bøvler rundt med, så skriv endelig til mig på mail@kliniktungelund.dk, så finder vi ud af, hvad der er bedst for dig.

Scroll to Top