Hvis jeg kan gøre en forskel – så gør jeg det!

Verdens lunger står i brand.

Det er overskriften på en artikel på dr.dk – og den ramte mig, dybt.

Lige nu står verdens største regnskov i brand. Det gør den så tit – det er en del af det naturlige kredsløb, men er det ‘naturligt’, når der pt. faktisk ikke er usædvanlig tørt i Amazonas?

Jeg ved det ikke, og jeg skal heller ikke gøre mig klog på det eller gøre mig til dommer over noget som helst, jeg ved bare, at vi har Amazonas regnskoven, så vi får renset luften – og det er temmelig nødvendigt efterhånden.

Men branden i Amazonas er ikke kun et spørgsmål om at rense luft – der er faktisk også rigtig mange af lokalbefolkningen, der bliver berørt. Flere af dem bor tæt på regnskoven – flere af dem lever af i det små at høste olier fra nogle af træerne. Og nej – det ødelægger ikke øko systemet, når man ved, hvad man gør 😉

Igennem mit arbejde med doTERRA (de producerer essentielle olier) så får jeg faktisk berøring med Amazonas og Brasilien (så’n indirekte). Her gror nemlig et temmelig stort træ – Copaiba træet. Copaiba er et helt almindeligt træ i Brasilien – men det har en helt unik olie.

doTERRA køber Copaiba olie her. Olien kan kun høstes først på året, mens der er regntid. Træerne bliver nøje udvalgt – og der bliver taget de hensyn, der er nødvendige for igen ikke at ødelægge økosystemet. Bønderne sørger for, at der ikke bliver drevet rovdrift på træerne. De passer på træerne og ved nøjagtig, hvilke træer der giver en god olie og hvilke træer, der ikke tager skade af høsten. Træerne fældes ikke – olie er en harpiks eller saft, der kommer fra træets indre.

doTERRA sørger for at bønderne får en ordentlig betaling. De hjælper med projekter i området – f.eks. rent vand og uddannelse.

Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om at få fingrene i olien – det handler også om at hjælpe lokalbefolkningen.

Så vi giver noget tilbage til lokalbefolkningen, når vi køber en olie.

Den tanke kan jeg godt li’ – det er vel også en form for et økosystem?

Så jeg håber, at jeg kan gøre en lille forskel med mit bidrag til doTERRA – og så vil jeg sende en taknemlig tanke til bønderne i Amazonas, når jeg tager min Copaiba olie.

Jeg ved, jeg ikke kan redde hele verden, men jeg kan støtte nogle projekter, som jeg ved gør alt, hvad de kan for at støtte og hjælpe rundt omkring i verden.

 

Her er et link til dr’s artikel om skovbrandene

https://www.dr.dk/nyheder/udland/verdens-groenne-lunger-staar-i-flammer-det-er-dybt-alvorligt-klimaet

 

Nå, det blev et noget alvorligt blog indlæg på denne solskinsrige fredag 😉

 

Skøn fredag til dig.

Kærlig hilsen

Tina

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen