Det er ikke de negative tanker, du skal gøre noget ved…

… det er måden, du reagerer på dem, du skal gøre noget ved!

Du kender det måske godt – du får en bekymringstanke, og du ’kommer til’ at forfølge den. Hvad-nu-hvis… børnene skal afsted for første gang alene – på spejderlejr – uden dig. Du har fået at vide, at de skal arbejde med rafter, tov og dolke (som de selvfølgelig har et duelighedstegn til), men hvad-nu-hvis…

Og er du soloselvstændig, så du sikkert røget i den her ’hvad-nu-hvis’ fælde:

  • Hvad nu hvis jeg ikke får klienter nok?
  • Hvad nu hvis jeg ikke tjener nok?
  • Hvad nu hvis mine følgere afmelder sig mit nyhedsbrev? Eller ikke længere følger min Facebook side?
  • Hvad nu hvis…

Nu har du to muligheder:

  1. du kan forfølge tanken, hvor scenariet udspiller sig dramatisk. Den ene får en rafte oveni hovedet og får åbent kraniebrud og det andet af dine børn, snitter en finger af med dolken (undskyld hvis det er en smule makabert, men det er blot for at scenen er sat) – og begge børn må selv finde ud af, hvordan de klarer sig.
  2. du kan tænke tanke, for ret hurtigt at tænke – de er i gode hænder med nogle mega kompetente spejderledere, som tager hånd om ungerne.

Og er du soloselvstændig, så kan du garanteret selv sætte scenen for lidt dramatik 😉

Så holder du ”hvad-nu-hvis” tankerne vedlige? Eller lader du dem gå?

Det kan selvfølgelig også handle om dig selv. Du (over)bekymrer dig over, hvad dagen vil bringe, hvad du nu vil blive stillet overfor at opgaver, om du nu kan klare det du skal. Når du vælger at dyrke de negative tanker – og ja, jeg mener, det er et valg – så putter du dig selv i offerrollen, og det er bare at hoppe på toget over massive negative tanker og bekymringer.

Hop af det bekymringstog!
Stop det!

Øv dig i at lade bekymringstankerne gå.
Lad vær med at give dem næring.

Er det nemt?
Nej, det er det ikke altid, men jo mere du træner det, jo bedre bliver du til det!

Vidste du, at forskning peger på, at kun 2% af dine bekymringer bliver til virkelighed – det vil sige, at du spilder 98% af den tid, du bruger på at bekymre dig

Hvis du lader dig fange i det hamsterhjul, der hedder ”bekymring, hvad-nu-hvis og negative tanker”, så risikerer du med tiden at udvikle stress, angst eller endda depression, så det kan altså godt betale sig, at du kigger lidt på dine tanker. Bekymringstanker skaber ofte stagnation i dine tanker (de er de samme og de ændrer sig ikke) og i din krop.

Anerkend at du kan kontrollere dine tanker, og tag handling:

  • slip det
  • flyt fokus
  • flyt dig fysisk – der skal handling til, så du kan blot flytte dig fra den ene stol til den anden, eller gå en tur rundt om bordet, men sæt bevægelse på, så der kommer flow i dine tanker og i din krop igen.

Har du de essentielle (æteriske) olier fra doTERRA, så kan du f.eks. bruge:

Wild orange – den inspirerer, opmuntrer, motiverer og skaber ressource tanker. Du kan komme en dråbe i et glas vand, eller duft til den direkte fra flasken.
Tangerine – den hjælper til at slippe overvældelse og frygt for, hvad der sker, hvis du bare nyder livet – altså flytter dig ud af offerrollen.
AromaTouch – skaber flow og fleksibilitet, og hjælper dig med at slippe kontrollen og presset.

Rigtig god fornøjelse med at skabe flow – både i krop og tanker.

Kærligst Tina

Disclaimer – har du en diagnose, så brug en terapeut – og er du allerede i behandling, så brug det her indlæg som inspiration, men drop ikke din behandling.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top