TKZ = Traditionel Kinesisk Zoneterapi
Uddannelsen til TKZ zoneterapeut er en uddannelse, som grundlæggende har sit afsæt i den kinesiske medicin.
- Det betyder, at selve idegrundlaget til zoneterapeutuddannelsen her på TKZ-Skolen blandt andet er bygget op omkring mere end tusind år gamle traditioner og kinesisk lægevidenskab.
I bund og grund er målet med zoneterapi at genoprette kroppens balance og bidrage til lindring og øget velvære. Det opnår du gennem tryk på føddernes over- og underside. Zoneterapeutens arbejde indebærer dog meget mere end bare det, hvilket afspejles i uddannelsens opbygning og struktur.
Alle kan tage uddannelsen til zoneterapeut. Det kræver ingen forudgående uddannelse - omvendt vil nogle uddannelser give et forspring. For eksempel:
sygeplejerske,
fysioterapeut,
ergoterapeut,
jordemoder
m.fl.
Et kendetegn for zoneterapeutuddannelsen på TKZ Skolen er, at det er enormt vigtigt at du som studerende har plads, tid og rum til at kunne fordybe dig i den kinesiske medicin, det praktiske arbejde på fødderne og dygtiggøre dig på alle de felter, som er nødvendige for at blive en succesfuld zoneterapeut.
For er det meget vigtigt at du går herfra med en sikkerhed i, at du har lært at omsætte teori til praksis, så du føler dig mere sikker den dag, du selv står med klienter.
Du kommer aldrig til at opleve store hold her På TKZ Skolen - jeg underviser med max. 12 deltagere på holdet. Det gør jeg udelukkende for at jeg kan skabe en god ramme, så du som studerende får et maksimalt udbytte af zoneterapeut uddannelsen.
For at blive en god og effektiv behandler med succes i din klinik, er det vigtigt, at du har haft muligheden og tiden til at udvikle dine kompentencer indenfor faget. Derfor prioriterer jeg på TKZ Skolen, at du netop får tiden til fordybelse i såvel den praktiske som i den teoretiske del, samt optimal mulighed for faglig sparring og træning.
Med andre ord: Vi klæder dig godt på, så du kan dit håndværk som færdiguddannet zoneterapeut fra TKZ Skolen.
Uddannelsen berettiger til momsfritagelse efter SKAT’s regler, samt mulighed for at blive registreret behandler – RAB – efter sundhedsstyrelsens regler.
3 moduler med forskellige fokusområder
På TKZ-skolen, Skolen for Traditionel Kinesisk Zoneterapi er uddannelsen til zoneterapeut bygget op omkring basismodulerne - modul 1 og 2 - samt zoneterapi modulet, altså 3 forskellige moduler.
Du skal have gennemgået alle modulerne før du kan kalde dig for uddannet zoneterapeut.
Modul 1 - Anatomi og fysiologi (klik og læs mere)
På Anatomi og fysiologi får du indsigt i det grundlæggende område i zoneterapien. Det er nødvendigt for en zoneterapeut at have kendskab til både anatomi og fysiologi.
Helt konkret er fysiologi læren om den sunde krops funktioner og struktur, og det er absolut nødvendigt for en zoneterapeut at have indblik i og forståelse for kroppens funktioner. Dette modul er på 200 lektioner teoretisk undervisning.
Læs mere her!
Modul 2 - Sygdoms- og medicinlære (klik og læs mere)
Sygdoms- og medicinlære er ganske som modul 1 vigtigt for zoneterapeuter at have kendskab til. Det er nødvendigt for dig som zoneterapeut at have en elementær viden om symptomer og årsager til sygdomme eller sygdomsforløb. Derudover vil det uvilkårligt skabe tryghed både for dig som udøvende zoneterapeut som for din klienten, hvis du har et grundlæggende kendskab til sygdomme og medicin. Dette modul er på 100 lektioner.
Læs mere her!
Modul 3 - Traditionel Kinesisk Zoneterapi (klik og læs mere)
Modul 3 er det mest omfattende af de tre moduler. Det er under dette modul, at du bliver indført mere konkret i zoneterapiens teknikker og reflekszoner.
Dertil kommer emner som:
meridianlære, organuret, kinesisk 5-element teori
kost og vitaminlære
psykologi
klinikvejledning
markedsføring
førstehjælp
Det tredje modul omfatter samlet 372 lektioner og afsluttes med en mundtlig og skriftlig eksamen, samt et afgangsprojekt omfattende min. 10 behandlinger af en ikke-kendt patient og dertilhørende journal.
Vælger du at tage en uddannelse til zoneterapeut på TKZ-skolen vil du få en bred, holistisk og ikke mindst anerkendt uddannelse!
Her kan du læse mere om uddannelsen, dens opbygning og mere detaljeret hvad der indgår i de enkelte moduler: