Lige nu skulle jeg egentlig have siddet på Zanzibar og nydt solen, vandet, en dejlig kop kaffe under træerne, mediteret og lavet yoga… men sådan blev det ikke.
I stedet får jeg røde kinder af blæsten ved vandet på det dejligste sted i Danmark.
Jeg har trukket stikket – som det så populært hedder – og har installeret mig selv i et sommerhus, så jeg alligevel kommer lidt væk og får landet alt det her, der sker omkring mig.
Det giver tid til at mærke efter, hvad det egentlig er, der sker i og omkring mig. Jeg får tiden til at finde ind i, hvordan jeg kan vende det her, så jeg får det bedste ud af det.
For i min optik er det værste vi kan gøre lige nu – at gå i panik og blive overbekymret, for det er da absolut ikke noget, vores immunforsvar har godt af. Tværtimod.
Lige nu gør jeg flere ting, som jeg ved, vil gavne mig, mit immunforsvar og mine omgivelser.
Hvis du har lyst til at læse med videre, så spring ombord – og måske kan du blive inspireret ❤
Når jeg kigger ind i den traditionelle kinesiske medicin, så er der blandt de 5 elementer et par af elementerne (og måske dem alle faktisk?) som lige nu rigtig meget er i spil.
Jord elementet – er her bekymring bor. Det er okay at bekymre sig, men hvis du bliver overbekymret, så begynder du at tære på de ressourcer, der ’bor’ i dette element. Og en af de vigtige ressourcer i jord elementet er – immunforsvaret.
For at holde energien oppe i jord elementet, så skal du kigge på, hvad du spiser og drikker, for det er dét, der giver energi til jordelementet. Så nu er det endnu mere vigtigt, at du fylder dig med god og nærende mad og drikke.
Jeg er i fuld gang med masser af grøntsager, grøn te, smoothies, vand og prøver at holde igen på min elskede kaffe 😀
Dine tanker er også vigtige – når de begynder at køre for meget i loop med bekymringer, så prøv om du kan stoppe op og tage tre dybe vejrtrækninger og gentag inde i dig selv ”Alt er okay”.
Måske føles det ikke okay lige nu – men jo mere du kan få ro på dine tanker, jo mere lader du dig selv op.
Der findes et akupunkturpunkt, som kan hjælpe dig til at få ro på dit system – MP2. Det sidder på ydersiden af storetåen, der hvor tåen bøjer. Det er et punkt, som er rigtig godt til at give ro. Hold på det et minuts tid, så ofte du føler behov for det.
Angst og frygt – er en af de følelser, mange også er ramt af lige nu. Frygten for om de har et job. Frygten for at blive syg. Igen er vores tanker dem, der kan føre os på vildspor, så vær opmærksom på, at du kun fodre dig selv med de positive tanke – det der lader dig op. ”Alt er okay”
Angst hører til i Vand elementet. Et sårbart og på samme tid et kraftfuldt element. Du styrker vand elementet ved at drikke rigeligt med vand. Nyrerne hører til i vandelementet, og de elsker varme. Så sørg for at holde din lænd og fødder varme.
N1 er et godt akupunkturpunkt til at støtte vand elementet og give ro. det sidder under trædepuden – i linjen mellem storetåen og nummer 2 tå. Måske ikke så nemt selv at holde på, men så viser du punktet til en i din familie, og så kan de få lov til at holde på det, mens du lader op.
I træelementet bor vreden – men også modet. Vrede og oplevelsen af at miste kontrollen – blev jeg ramt i, i torsdags da jeg egentlig skulle have siddet på en flyver, men ikke kom afsted. Jeg har det bedst, når jeg har styr på tingene. Jeg vil også gerne kunne kontrollere, hvad der sker omkring mig – men det kan jeg ikke nu. Ikke generelt men absolut slet ikke nu. Puha – hvor der blev arbejdet med den følelse i torsdags. Lige indtil jeg landede i – jeg kan overhovedet ikke styre det her, så jeg kan lige så godt droppe det.
Vi kan nemlig ikke kontrollere, det der sker omkring os – men vi kan kontrollere, hvordan vi reagerer. Så det gør jeg.
Jeg sender mig selv masser af kærlighed. Jeg er taknemlig over, at jeg er her. Jeg healer mig selv og dem omkring mig – og igen ”Alt er okay”
Træelementet er et kraftfuldt element. Det har lange rødder i jorden – for ellers vælter træet – det kan bøje sig i stormvejret – ellers knækker det. Så modet der bor i træelementet, har vi rigtig meget brug for lige nu. Modet til at turde mærke efter, hvad der er godt at gøre under de givne omstændigheder. Modet til at få ændret på nogle af de livsvilkår, som har brug for at få ændret.
I bogstavligste forstand er det blæsevejr i dag – og det har i dag handlet om at kunne stå fast på min gåtur ved vandet og finde min jordforbindelse. Så det blev min healing af mig selv i dag.
Akupunkturpunktet Le1 kan du bruge, når du oplever, at der er lige lovlig meget stormvejr i dit liv.
Jeg bruger selvfølgelig også mine olier.
Cypress – hjælper mig med at slippe behovet for at kontrollere. Den kommer i min diffuser. Har du ikke en diffuser, så indånd direkte fra flasken eller smør en dråbe under dine fødder.
Wild orange – siger ’der er nok til alle’. Så jeg behøver ikke at blive bange eller bekymret for, at min forretning lukker, alt ordner sig på et tidspunkt. Wild orange er i mit vandglas – 1 dråbe – og i min diffusser.
FLOOM – er en blanding, der støtter mit immunforsvar. Det er 5 olier:
Frankincense, lemon, oregano, onguard og melaleuca. 2 dråber af hver i en tom kapsel.
Jeg laver en kapsel morgen og aften.
Eucalyptus – støtter luftvejene og støtter dig i, at det er okay at tage en pause. Den smører jeg under fødderne og den kommer i diffusseren.
TAK fordi du læste med 🙏
De kærligste hilsner
Tina
Tak for dig 💚
Snart 🧘♀️🏄♀️🌴💚
Selv tak <3
og ja vi skal så meget snart sidde sammen i varmen <3