Føddernes alkymi – farver, følelser og de 5 elementer
Måske kender du til sammenhængen mellem farverne i de 5 elementer, og de primære følelser i elementerne, men hvordan behandler vi lige netop de ubalancer?
Det skal vi dykke ned i på det her online kursus, hvor jeg vil guide dig igennem:
- Hvilke følelser - og ikke kun primær følelserne - der er knyttet til de enkelt elementer
- Hvilke farver der er knyttet til hvert af elementerne, og hvad betydning det har for de skavanker, som din klient kommer med
- Og hvordan du kan afbalancere i forhold til de 5 elementer i den kinesiske medicin. Eller måske skal jeg rettere sige: de fem faser, som egentlig er en mere korrekt betegnelse.
Ofte når vi taler om følelserne, der er koblet på elementerne/faserne, så er vi tilbøjelige til at tale om primær følelsen.
F.eks. er sorg knyttet til Metal elementet, som huser Lunge og Colon. Men der er meget mere end det. Her i metal elementet er det også følelsen af at have svært ved at tage nye ting ind – ny læring, forandringer i hverdagen, ja sågar at tage luft ind i.
Ubalance i Metal elementet er også, når vi oplever, at vores klient måske ikke altid er så modtagelig overfor, hvad vi foreslår, at de kan arbejde med mellem behandlingerne. Enten har de prøvet det, og det virkede ikke 🤔 selvom det måske kun var en gang, at de gjorde det.
Jeg vil til hvert af elementerne/faser guide dig igennem de følelsesmæssige ubalancer, du kan spotte hos dine klienter, når du lytter til, hvad de fortæller dig. Det handler om at lægge mærke til de små nuancer, at lytte ”mellem linjerne” og være observerende, mere end at stille en masse spørgsmål.
Samtidig skal vi kigge på, hvilke farver de fem faser/elementer repræsenterer, og hvordan vi kan bruge dem i vores behandlinger. Der er nemlig flere interessante studier, der beskriver farverne, frekvenser og følelser. De beskrivelser og den viden har jeg koblet på de fem faser i forhold til, hvordan vi bruger det i vores behandlinger.
Farver har en frekvens – en vibration – som påvirker vores krop og sind, og ved at bruge den viden kan vi støtte op om kroppens egen proces og selvhelbredende kræfter.
Vi arbejder med hvilke ubalancemønstre, der hører til hvilket element, og vi dykker ned i andre aspekter end dem, vi traditionelt arbejder med.
Kurset her er et online kursus, og det er til dig, der er behandler.
Du kan være zoneterapeut, kropsterapeut eller anden behandler, dog er det klart en fordel, at du ved lidt omkring meridianer og fem elementet – eller i en eller anden form er blevet introduceret til det. Du skal ikke være ekspert 😉 det skal bare ikke være helt ny viden for dig.
Jeg har lavet et kompendium, som du får tilsendt inden vores kursusaften.
Det kommer til at foregå på zoom, og du vil umiddelbart inden få link tilsendt på mail.
Der vil være replay i en begrænset periode.
Prisen for hele herligheden – altså kompendium, undervisning og replay – er kun 292,- kr.
Det er en intropris – bare fordi der er en første gang for alt.
Underviser: Skoleleder og zoneterapeut Tina Tungelund Krisitansen
Dato: Tirsdag d. 3. december 2024 kl. 18.30 - 21.30
Sted: Online - Zoom. Du får tilsendt zoom link dagen inden kurset.
Forudsætninger: Behandler eller du skal have et kendskab til 5 element teorien
Pris: kr. 292,-
Prisen er inkl. kompendium og replay
Tilmelding: senest d. 2. december 2024