”Back to basic - Nervesystemet” - OBS NY DATO! d. 18. august 2023
- er en kursusdag, der går tilbage til rødderne, og hvor du:
- bliver opdateret på din anatomi, fysiologi og patologi viden i Nervesystemet
- får en genopfriskning af de zoneterapeutiske teknikker til at behandle nervesystemet, MEN
- også får nye idéer til, hvordan du sammensætte behandling, der udspringer fra nervesystemet.
Lone Brøndum er én af de mest inspirerende underviser indenfor sit felt, og hun har undervist i over 20 år her på TKZ-Skolen. Lone er i stand til at gøre det mest komplicerede ganske enkelt og let forståeligt, så det næsten lyder for let til at være sandt.
”Jeg frygtede virkelig, at det ville blive noget tørt stof, men Lone (Brøndum) er en utrolig dygtig underviser, helt nede på jorden og faglig dygtig. Jeg vil absolut ikke have undværet Lone Brøndum som min underviser.”
Lars Hjort
På første del af dagen vil du komme igennem:
- Nervesystemet funktion og opbygning
- Centralnervesystemet (CNS) og det perifere nervesystem (PNS)
- Hjernen – opbygning og funktion
- Neurologiske sygdomme som:
- Migræne, hjernehindebetændelse, trigeminus neuralgi mm.
Efter vores frokostpause, bliver fokus lagt over på, hvordan vi kan behandle nervesystemet og nogle af de neurologiske sygdomme, som Lone har gennemgået om formiddagen.
Fokus om eftermiddagen vil være på:
- Hvordan vi ser behandling af nervesystemet med de zoneterapeutiske øjne
- Her skal vi blandt andet se på den kinesiske medicin og 5-element teorien
- Hvordan bruger vi viden om 5-element teorien og andre teorier fra østens medicin, så vi arbejder ud fra årsagsbehandling fremfor symptom behandling, og dermed skaber bedre og mere holdbare resultater for vores klienter.
- Vi skal arbejde med behandlingsplaner til nogle af de sygdomme, som Lone er igennem i løbet af formiddagen.
”TKZ-Skolen er det rareste sted, og Tina er den dygtigste underviser. Hun er empatisk, klog og bestemt Bare TAK”
Charlotte Egdal Sjøgaard, ”Flow your life” Sdr. Omme.
“Back to Basic…” består af en række enkeltstående kursus dage med hver deres tema – hvert deres kropssystem.
Du kan vælge at tage ét kursus, to eller dem alle.
Du kan vælge tilfældig rækkefølge, hvis du gerne vil have flere af kurserne, for der er ikke lagt op til, at kurserne skal tages i en bestemt rækkefølge.
For nuværende har Lone og jeg aftalt følgende kurser:
- Nervesystemet
- Endokrin/hormonsystemet
- Hjerte/kredsløb og immunsystemet
Men vi har også følgende på tegnebrættet:
- Fordøjelsen
- Stofskifte
- Lunge/luftveje
- Blod og lymfesystemet
Prisen pr. kursusdag er 1.389,- kr.
Med i prisen får du:
- Kaffe, the, vand og snack
- Kursus materialer
- 7 RAB timer (spørg gerne din forening, hvis du er tvivl om, hvorvidt de giver RAB timer)
Du medbringer selv:
- Papir og noget at skrive med
- Frokost
- Højt humør og spørgelyst
Lidt om Lone Brøndum:
Lone er uddannet sygeplejerske og udover at undervise på TKZ Skolen, underviser Lone også i sygeplejelære på skoler i det etablerede system og underviser ambulancereddere i ambulancebehandling, samt er tilknyttet som sygeplejekonsulent på behandlings- og opholdssteder.
Lone er førstehjælpsinstruktør og har undervist i dette siden 2005. Derudover har Lone en pædagogisk diplomuddannelse.
Lidt om Tina Tungelund Kristiansen:
Udover at eje og drive TKZ-Skolen, hvor hun underviser i zoneterapi, er Tina også zoneterapeut og clairvoyant rådgiver. Tina har undervist i mere end 20 år og elsker at inspirere med sin levende og engagerede tilgang til deltagere.
Undervisere: Lone Brøndum og Tina Tungelund Kristiansen
Dato: Fredag d. 18. august 2023, kl. 9 - 16
Sted: TKZ-Skolen | Ndr. Boulevard 86C | 6800 Varde
Holdstørrelse: max. 16
Pris: kr. 1.389,-
Tilmelding: senest d. 6. august 2023