”…måtte igennem sit livs nedtur, før han indså, hvad der virkelig er vigtigt”
Nu har jeg set den type overskrift flere gange – blot i forskellige sammenhænge – men hver gang rammer det mig.
Jeg har aldrig været sygemeldt og lagt ned med stress, så jeg VED ikke, hvordan det føles – men jeg kan mærke, at det gør noget ved mig, når jeg læser artikler, som den jeg lige har læst på TV2 nyheder, for det trigger en gammel følelse af at være tæt på.
Jeg har selv stået et sted i mit liv, hvor jeg måtte tage dele af mit liv op til revision – for det der havde virket, virkede ikke længere. Jeg var ikke glad, jeg var en sur mor, jeg var en møgirriterende rappenskralde af en kæreste, jeg piskede rundt for at gøre alle andre tilfredse, jeg var træt, jeg glemte at sætte min søn af i børnehaven, men havde ham med i bilen på vej til en opgave. BUM. Lige der gik virkeligheden op for mig.
Så med den overskrift ☝ hvirvler mine tanker og følelser rundt.
Hvorfor skal vi helt derud, hvor vi bliver lagt ned, før vi er i stand til at ændre på forholdene omkring os?
Hvorfor bliver vi fanget så meget i ’hamsterhjulet’, at vi ikke længere kan se og mærke, hvad der sker i os?
Jeg ved det ikke. Og jeg tror heller ikke, at der er ét svar, der gælder for alle – for er alle forskellige.
Jeg ved blot, at jeg skiftede spor.
For jeg kunne mærke, at det her duede ikke. Så processen gik i gang. Med at finde ud af, hvad vil jeg virkelig gerne, og hvad gør mig rigtig glad.
Det tager tid – og her er tiden faktisk din ven og ikke din fjende. For er du ikke vant til at mærke dig selv (og det er vel egentlig et af de områder, vi har glemt, når vi pisker rundt i hamsterhjulet), så tager det tid at stole på, at de signaler din krop sender er for at hjælpe dig og ikke for at genere dig. Det tager også tid at lære at komme fra hovedet til kroppen. For du er vant til at tænke, rationalisere, for-imod – i stedet for at MÆRKE, hvad din krop fortæller dig.
Manden i artiklen gik fra god ingeniørløn til freelance fotograf, hvor økonomien er lidt skrabet – men han er glad.
DER er mit spejl.
Jeg valgte også at skrifte en god ingeniørløn ud med det mit hjerte brænder for – nemlig at undervise i kroppens selvhelbredende kræfter via zoneterapien og hjælpe mine klienter på vej, så de lander i mere overskud og selv kan ændre på det, de har brug for at ændre på.
Selvom jeg ikke har været lagt ned, ved jeg, at jeg kan hjælpe mine klienter.
Det handler om indsigt, empati og evnen til at lytte og tage udgangspunkt i lige dét, min klient står i – uanset hvad.
Det handler også om at have værktøjerne, der skal til for at støtte og hjælpe på vejen.
Jeg kan ikke gå vejen for mine klienter – men jeg kan vise vejen.
Jeg kan kaste lys på de steder, hvor det er blevet mørket eller lidt overskyet.
Jeg kan mærke energien – er den høj eller lav. For den kan faktisk godt være høj, selvom du føler dig lav på batterierne – jeg mærker nemlig ind i, hvor dit hjerte jubler, og dér er energien høj.
Så er du kørt lidt fast i hamsterhjulet, gentager det samme dag ud og dag ind, og føler gnisten er blevet meget lille?
Så vil jeg hellere end gerne hjælpe dig med at kaste lidt lys på din vej via min zoneterapi eller clairvoyante rådgivning.
Ønsker dig en dejlig dag.
Kærligst Tina
Zoneterapi er det bedste jeg gør for mig. En zoneterapi behandling hos Tina er så meget mere end blot zoneterapi. Jeg har de sidste 2 år været igennem en lang og hård stresssygemelding og hvor er jeg glad for det netop er Tina jeg har haft ved min side til at hjælpe mig på vej. Zoneterapien fra Tinas hænder kan, som intet andet, få min krop i ro og ikke mindst mine tanker. Tina formår hver eneste gang at møde mig præcis lige der, hvor jeg har brug for det. Hun er fantastisk til at følge op på vores sidste behandling, men også gribe det, der sker lige nu, og derefter hjælpe det på vej gennem zoneterapien. Tina er verdensmester i at lytte til alt det jeg får sagt, men også til det jeg ikke får sagt og behandle mig derefter. Zoneterapi og ikke mindst Tina har mine allerstørste anbefalinger – de kan noget som ikke ret meget andet kan. Så Tina, TAK for dig kh L