Undervisere på zoneterapeutuddannelsen

De undervisere, vi bruger på TKZ Skolen, har alle stor erfaring indenfor deres respektive felt og har erfaring med undervisning.
Udover de faste undervisere, så inddrager vi også andre velkvalificerede undervisere og foredragsholdere, hvor det er relevant.
Vores motto er: Der skal de bedste undervisere og fagpersoner til at uddanne de bedste zoneterapeuter.

 

Tina Tungelund Kristiansen, skoleleder og underviser i zoneterapi

Har siden 2006 arbejdet med zoneterapi i egen klinik og overtog TKZ Skolen i 2008. Undervisningserfaring er ikke et ukendt felt, idet Tina har undervist i sit tidligere job i over 20 år. Tina er oprindelig uddannet bygningsingeniør og har arbejdet som arbejdsmiljø- og proceskonsulent i 12 år, inden hun forlod jobbet for at blive fuldtidsbehandler og skoleleder.

Udover at være zoneterapeut er Tina også clairvoyant rådgiver, ansigtszoneterapeut og har kurser indenfor øreakupunktur, muskelterapi, homøopati og meget andet. www.kliniktungelund.dk 

Lone Brøndum, underviser i anatomi & fysiologi, sygdomslære og førstehjælp

Lone har siden 1999 undervist kommende zoneterapeut studerende i anatomi, fysiologi og sygdomslære. Lone er uddannet sygeplejerske og udover at undervise på TKZ Skolen, underviser Lone også i sygeplejelære på skoler i det etablerede system og underviser ambulancereddere i ambulancebehandling, samt er tilknyttet som sygeplejekonsulent på behandlings- og opholdssteder.

Lone er førstehjælpsinstruktør og har undervist i dette siden 2005. Derudover har Lone en pædagogisk diplomuddannelse.

Heidi Foldager, underviser i kost og ernæring

Heidi Foldager er uddannet kostvejleder tilbage i 2013 og har siden haft egen klinik i Varde. Hun har derudover arbejdet i 12 år som socialrådgiver inden for sygedagpengeområdet, så hun har stort kendskab i arbejdet med mennesker. Heidi er desuden i gang med at uddanne sig til Biopat samt i gang med uddannelsen Support & Care, som omhandler kræft. Heidi har et stort fokus på at arbejde med levende mad, de sunde fedtsyrer og at vores sundhed skal være simpel og ligetil. Derudover sætter Heidi selv fokus på, at blive den bedste udgave af sig selv – hver dag og ønsker at styrke krop og sind med nærende mad.
www.optimal-kost.dk

Mette Byskov, underviser i sundhedspsykologi

Mette Byskov er psykoterapeut indenfor gestaltterapi med en overbygning i kognitiv terapi og coaching. Udgangspunktet i Mettes behandlinger, samtaler og undervisning er det holistiske menneskesyn - altså at vi ikke kan adskille krop og sind. Mette er også uddannet TKZ zoneterapeut her fra skolen i 2012, er jordemoder og har egen klinik i Alslev lidt udenfor Varde. Som prikken over i'et underviser Mette også i Qi Gong - øvelser som har afsæt i den kinesiske medicin.

www.mettebyskov.dk

Scroll til toppen