Spirituel træningscirkel

🌙 Spirituel træningscirkel

Træn din intuition og styrk din kontakt til den åndelige verden

Velkommen til en tryg og nærende cirkel, hvor du får mulighed for at udvikle dine spirituelle evner i et kærligt og støttende fællesskab.
Det giver noget helt særligt at sidde sammen i cirklens energi — du mærker, hvordan din intuition skærpes, din energi løftes, og du får et solidt fundament i din personlige og spirituelle udvikling.

Hvad er træningscirklen?

Cirklen er for dig, der er nysgerrig på den åndelige verden og ønsker at træne din kommunikation med afdøde – både mennesker og dyr.
Gennem cirkelarbejdet lærer du at lytte dybere til din intuition, styrke dine clairvoyante evner og skabe en tættere kontakt til dine åndelige vejledere og hjælpere.

Uanset om du er nybegynder eller har arbejdet med den åndelige verden før, er du hjertelig velkommen.
Det vigtigste er, at du kommer med et åbent sind, nysgerrighed og et ønske om at være en del af energien i fællesskabet.

Sådan foregår det

Forløbet består af 6 mødegange, og du tilmelder dig hele forløbet på én gang. Når cirklen starter, er gruppen lukket, og nye deltagere kan først komme med ved næste forløb.
Vi er mellem 6 og 14 deltagere, og hver aften varer 2 timer.

Vi begynder med en guidet meditation, der samler og forbereder energien. Derefter arbejder vi med forskellige spirituelle øvelser såsom:

  • Fotometri

  • Psykometri

  • Afdødekontakt

  • Auralæsning

  • Healing

Vi afslutter hver aften med at lukke energien ned og sige tak til vores åndelige vejledere – og til hinanden for fællesskabet i cirklen.

Forudsætninger

Du behøver ingen forudgående erfaring, men du skal have lyst til at arbejde seriøst med energien og deltage aktivt i fællesskabet.
Du skal være i indre balance og kunne sidde stille i ca. 1½-2 time ad gangen.

Tavshed og respekt

Alt, hvad der deles i cirklen, bliver i cirklen.
Jeg forventer, at alle deltagere viser gensidig respekt og overholder tavshedspligt – både omkring det, der siges, og hvem der deltager. For nogle kan det være vigtigt, at deres deltagelse forbliver privat.

Praktisk information

Pris: 1.000 kr. for hele forløbet (6 gange)
Tilmelding senest: 29. december 2025

Datoer for 2026:

  • 6. januar
  • 20. januar
  • 3. februar
  • 17. februar
  • 3. marts
  • 17. marts

Tid: kl. 19.00 – 21.00

Jeg glæder mig til at sidde i energien med dig.

Kærligst Tina

Scroll to Top