Er sensommeren virkelig TCM’s femte årstid?
Hvis du har beskæftiget dig med Traditionel Kinesisk Medicin, kender du sikkert årstidernes fem velkendte bevægelser:
🌱 Forår – Træ – Lever
🔥 Sommer – Ild – Hjerte
🌾 Sensommer – Jord – Milt
🍂 Efterår – Metal – Lunge
💧 Vinter – Vand – Nyre
Det er en model, der både er enkel, smuk og brugbar.
Men går vi tilbage til de klassiske kinesiske tekster, opdager vi, at Jordens plads i årets cyklus er lidt mere nuanceret.
For er Jord virkelig kun den femte årstid mellem sommer og efterår?
Eller er Jord også noget, vi møder hver gang én årstid transformeres til den næste?
Sensommeren – eller den lange sommer?
Det kinesiske begreb, som ofte oversættes til sensommer, er Chángxià, der mere direkte betyder den lange sommer.
I Huangdi Neijing (“Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin”) – en af de vigtigste klassiske tekster inden for kinesisk medicin – finder vi en tydelig forbindelse mellem denne periode og Milten:
Milten hersker over den lange sommer.
Så der er bestemt klassisk belæg for den sammenhæng, vi kender mellem:
Sensommer – Jord – Milt.
Men Huangdi Neijing fortæller os samtidig noget andet, som gør billedet langt mere interessant.
Har Milten egentlig sin egen årstid?
Et andet sted i Huangdi Neijing stiller Huangdi spørgsmålet:
“Hvorfor hersker Milten ikke over en bestemt årstid?”
Svaret begynder:
“Milten er Jord og hersker over centrum.”
Det er værd at dvæle lidt ved.
I de fem fasers korrespondancer forbindes Træ med øst, Ild med syd, Metal med vest og Vand med nord.
Men Jord placeres i centrum.
Og teksten fortsætter med at beskrive, hvordan Milt/Jord har en funktion gennem alle fire årstider – med 18 dage knyttet til hver.
Pludselig får vi altså et andet billede af Jord.
Ikke kun som en femte periode placeret mellem sommer og efterår, men som noget, der vender tilbage gennem hele årets cyklus.
Her bliver Dojo-perioderne interessante
Hvis du kender til Dojo-perioderne, vil tankegangen sikkert være genkendelig.
Dojo-perioderne er overgangsperioderne mellem årstiderne og varer traditionelt omkring 18 dage.
Her bevæger naturen sig fra én dominerende kvalitet til en anden:
🌱 Træ → Jord → 🔥 Ild
🔥 Ild → Jord → 🍂 Metal
🍂 Metal → Jord → 💧 Vand
💧 Vand → Jord → 🌱 Træ
Det er værd at være lidt præcis her:
Betegnelsen Doyō – som hos os ofte omtales som Dojo – kendes især fra den japanske kalendertradition. Men selve tankegangen bag den har dybe rødder i kinesisk Yin-Yang- og fem-fase-tænkning.
Og allerede i Huangdi Neijing finder vi altså forbindelsen mellem Jord, Milten, årets fire årstider og de 18 dage.
Det interessante er derfor ikke så meget, hvilket navn vi giver perioderne.
Det interessante er, hvad de fortæller os om Jord.
Jord er transformation
I TCM forbinder vi Milten med transport og transformation.
Det tænker vi ofte på i forbindelse med mad og drikke – Miltens evne til at transformere det, vi indtager, og gøre det anvendeligt for kroppen.
Men måske kan vi genkende den samme bevægelse i naturen.
For en årstid bliver ikke til den næste fra den ene dag til den anden.
Sommeren stopper ikke pludseligt, hvorefter efteråret begynder næste morgen.
Lyset ændrer sig gradvist.
Temperaturen forandrer sig.
Planterne ændrer karakter.
Noget begynder at trække sig tilbage, mens noget andet langsomt vokser frem.
Naturen transformerer.
Og netop i denne transformation bliver Jord interessant.
Jord modtager.
Jord omdanner.
Jord skaber grundlaget for, at noget nyt kan opstå.
På den måde bliver forbindelsen mellem Jord og Milt pludselig større end en enkelt årstid.
Hvad så med sensommeren?
Betyder det, at det er forkert at kalde sensommeren TCM’s femte årstid?
Nej.
De klassiske tekster forbinder tydeligt Milten med Chángxià – den lange sommer – og dermed med den særlige Jord-kvalitet, vi i dag ofte kalder sensommer.
Men måske bliver vores forståelse af Jord for snæver, hvis vi kun placerer den dér.
For Jord kan samtidig forstås som:
den lange sommer
centrum
overgangen mellem årstiderne
og
transformationen fra én bevægelse til den næste.
De forskellige billeder behøver ikke modsige hinanden.
Tværtimod kan de tilsammen give os en dybere forståelse af Jord-elementet.
Måske handler årstiderne mindre om datoer, end vi tror
Når vi lærer TCM, har vi brug for modeller.
Forår hører til Træ.
Sommer til Ild.
Sensommer til Jord.
Efterår til Metal.
Vinter til Vand.
Det hjælper os med at forstå sammenhængene.
Men naturen følger ikke vores kasser.
Den bevæger sig.
Én kvalitet vokser frem, når en anden begynder at aftage. Noget når sit højdepunkt, vender og begynder sin bevægelse i den modsatte retning.
Der findes ikke nødvendigvis en bestemt dag, hvor sommeren er “slut”, og efteråret er “begyndt”.
Der findes en overgang.
Og måske er det netop derfor, Jord har fået denne særlige position.
Ikke kun som årets femte årstid.
Men som det sted, hvor én bevægelse får lov til at transformere sig til den næste.
Så måske er spørgsmålet ikke kun:
Hvornår er det sensommer?
Måske er det lige så interessant at spørge:
Hvad sker der med os – og med naturen – når vi befinder os mellem to årstider?
For det er måske netop dér, vi tydeligst møder Jord.